Alfred Merkelbach Ürziger Würzgarten Spätlese, 2020
Tyskland, Mosel
Hvidvin, Riesling
Normalpris kr. 275,-, Set til kr. 225,-
Vinova
4, Stj. 94, Pts.
Måske er Merkelbach ikke et vin-navn, du har hørt så meget om. Men som så mange andre af den gamle skole, holder brødrene Alfred og Rolf sig lidt i baggrunden, når det kommer til at kaste om sig med store og selvrosende ord. Brødrene, der i dag er i den sidste halvdel af 80’erne, har været i branchen siden de var helt unge, og de ved, hvordan man skruer en fortrinlig Riesling sammen. Med hjælp fra Johannes Selbach har de skabt denne Spätlese fra Ürziger Würzgarten-marken, og selvom der er skruet op for sødme-niveauet, som det jo skal være med en Spätlese, så holder vinen en rank og stolt syre og friskhed. Det bliver ikke dessert- eller pladdersødt, for restsukkeret blander sig fremragende med de lyse frugter og den præcise syre, så det hele er flot afstemt. En virkelig lækker Spätlese, der sagtens kan slå en myte eller to om sød Riesling ihjel.