Alfred Merkelbach Ürziger Würzgarten Kabinett, 2021
Tyskland, Mosel
Hvidvin, Riesling
Normalpris kr. 250,-, Set til kr. 195,-
Vinova
5 Stj., 95 Pts.
Vi skal helt tilbage til begyndelsen af 1960’erne for at finde de første vine, der blev skabt af brødrene Merkelbach. Alfred og Rolf Merkelbach nærmer sig i dag en alder på 90 år, og dermed giver det sig selv, at de ved et og andet om at lave vin. Deres fremragende Riesling-vine er skabt på druer fra vinstokke, der også har masser af år på bagen, og kombinationen af gammelkloge vinstokke og superrutinerede kræfter i vineriet, kan mærkes i Merkelbachs vine. Det siger sig selv, at brødrene Merkelbach ikke selv kan drive det hele, så Johannes Selbach fra Mosel-huset Selbach-Oster giver en aldeles kyndig hånd med, og i denne Kabinett fra Ürziger Würzgarten-marken går det hele op i en højere enhed. Kabinett-stilens diskrete men mærkbare sødme, druernes karakteristiske syre og den cremede og storslåede mundfornemmelse af klassisk og mesterligt velskabt Riesling. Det perfekte match til en særlig hyggestund – eller til asiatisk mad, der gerne må have et lidt stærkt bid. Det her er stor Riesling, der smager af mere, end man skulle tro, mere end man betaler og mere end et enkelt glas.