VIOGNIER UDEN UDFORDRINGER

Paul Mas Viognier NV 
Frankrig, Pays d’Oc 
Hvidvin, Viognier 
Normalpris kr. 94,95 
AMKA 
3 Stj., 87 Pts. 

Paul Mas er garant for vine, der er tilrettelagt, så de smager præcis, som man kan forvente. Med druer, der samles sammen fra et enormt område, kan man tilpasse blandingen, så en Paul Mas Viognier smager som en Paul Mas Viognier. Det er bestemt ingen skam, for nogle gange fungerer den slags rigtig godt. Og hvis du er til klassisk fransk Viognier, vil du sætte pris frugtfornemmelsen, de blide strejf af sødme og det helt lette fadpræg, som kommer af at 15% af vinen har ligget på ny fransk eg. Til min smag bliver det en smule kedeligt og forudsigeligt, men nogle gange kan det selvfølgelig være fint nok at vælge den sikre vej i verden.