CHARMERENDE FRUGTIG BAROLO

Tenute Neirano Barolo 2019 
Italien,Piemonte 
Rødvin, Nebbiolo 
Normalpris kr. 299,95, Set til kr. 159,95 
Supervin  
5 Stjerner, 93 Pts. 

Er du på jagt efter en klassisk Barolo, der ikke desto mindre scorer højt på tilgængelighed og umiddelbarhed, så har du fundet den her. For de klassiske Barolo-træk er suppleret af en blød frugtfornemmelse, der lægger en dæmper på de skarpeste dele af tanninerne, mens hele tre års fadlagring giver dybde og en kompleksitet, der ikke er snørklet og lukket men derimod tiltrækkende og charmerende. Blødheden er der allerede, men den vil helt sikkert blive mere udtalt, hvis du har tålmodighed til at vente 5-8-10 år med at nyde den.