Manzone Barolo Gramolere 2019
Italien, Piemonte (Barolo)
Rødvin, Nebbiolo
Normalpris kr. 549,95, Set til kr. 279,95
Supervin
6 Stjerner, 98 Pts.
Alt flyder sammen på flotteste vis i denne formidable Barolo fra Gramolere-marken. Vi er i den lidt sydlige – men centrale del af Barolo-området, og på den sandede og stenede jord, har Manzone år efter år begået forrygende vine. 2019-årgangen har givet alle muligheder for at toppe niveauet, og det er også den fornemmelse, jeg sidder tilbage med. Selvfølgelig er det Barolo, så man skal lige tage det med lidt forbehold, når jeg kalder denne vin ‘enormt tilgængelig’. Men den har allerede i sine unge år en silkeagtig blødhed, der giver så mange nuancer, at skarpheden i tanninerne er mere velgørende end besværlig. En kompromisløs Barolo, der er helt sin egen, og som både rummer det feminine og det maskuline. Den har kanterne, men den har også umiddelbarheden, og det gør den til noget helt særligt. Smager fremragende nu – og vil garanteret stadig udvikle sig til den gode side i mange år frem.