Rowans Ridge 2022
Sydafrika, Western Cape
Hvidvin, Sauvignon Blanc
Normalpris kr. 89,95
4 Stjerner, 90 Pts.
AMKA
Sauvignon Blanc er udbredt over store dele af hele jordkloden, og således også i Sydafrika. Godt nok er det ikke den mest anvendte drue, når det kommer til sydafrikansk hvidvin, men den er da med blandt dem, der fylder mest. Rowan’s Ridge kommer fra Western Cape-området, hvor vi er lidt tættere på det store Atlanterhav, og det kommer til udtryk i vinens friskhed. For det er faktisk en meget hæderlig Sauvignon Blanc til prisen. Den kan det, den skal, og den giver det, du forventer. Hverken ret meget mere eller mindre. Frisk citrus, hyld og lyse stenfrugter. På en varm sommerdag trænger man til et glas kølig hvidvin som denne – og når man smager hvidvinen på en kold vinterdag, glæder man sig bare endnu mere til sommer, sol og varme.