BLID BALANCE FRA NORD-RHONE

Guy Farge Les Jardins de Chavagnac 2022
Frankrig, Rhone
Rødvin, Syrah
Normalpris kr. 199,95, Set til kr. 139,95
Supervin
5 Stjerner, 93 Pts.

Jeg er lidt en tøs, når det kommer til Syrah fra Rhone. Jeg synes ofte, det bliver for muskuløst og overdrevet i stilen. Men Guy Farge formår med denne Les Jardins de Chavagnac at vise, at Syrah fra det nordlige Rhone også kan have elegance og ikke altid drukner i krydrede og sorte nuancer. Det er overraskende let og friskt og smager rigtig lækkert. En atypisk Rhone-vin på den gode måde. Masser af frugt, men hvor krydderierne og kanten er tøjlet, så det bliver en overraskende balanceret oplevelse.