LET OG LÆKKERT FRA LOIRE

Le Grand Bourgeois Henri Bourgeois 2022
Frankrig, Loire
Hvidvin, Sauvignon Blanc
Normalpris kr. 169,-, Set til kr. 115,-
Kjær Sommerfeldt
5 Stjerner, 92 Pts.

I Loire-dalen finder vi store vinområder som Sancerre og Pouilly-Fumé, hvor nogle af verdens bedste Sauvignon Blanc-vine bliver skabt. Lige udenfor de store og dyre områder byder Loire-dalen heldigvis også på vinhuse, der kan klare produktionen med lidt lavere omkostning – men stadig skabe flot kvalitet. Det gælder eksempelvis for Henri Bourgeois, der med denne Le Grand Bourgeois er lykkedes med at skabe en dejlig og lækker Sauvignon Blanc, der er lidt mere rank end mange andre vine af samme type. Du får ikke den samme dybde – og for den sags skyld kompleksitet – som de gør i vinene fra Sancerre, men du kan til gengæld også få Le Grand Bourgeois til omtrent det halve af en Sancerre. Så her er flot kvalitet for pengene, og en smule mere friskhed og ukompliceret charme end i de store Sauvignon Blanc-vine fra Loire.