Doyard-Mahé Empreinte Blanc de Blancs NV
Frankrig, Champagne
Bobler, Chardonnay
Normalpris kr. 335,-, Set til kr. 299,-
Jysk Vin
5 Stjerner, 95 Pts.
Hvor høj kvalitet kan man forvente af en Champagne, der koster under 300 kroner på tilbud? Man kan være heldig, men det er ikke så ofte, den slags slår benene væk under mig. Ikke desto mindre kan det lade sig gøre. Empreinte Blanc de Blancs overbeviser med en imponerende dybde og eminent balance. Her er plads til masser af grønne æbler i smagsnoterne, men frugtfylden stikker også dybere og giver en overraskende fornemmelse af krop og velplanlagt lagring. Den er degorgeret i september 2022, hvilket vil sige at den stadig er på et temmelig friskt stadie. Måske er det derfor balancen er unik lige nu – måske udvikler den sig med endnu mere dybde. Jeg tør ikke tage chancen – den skal bare nydes lige som den er, for den er i den grad prisen værd.