Matahiwi Estate, Sauv. Blanc 2014, Wairarapa, New Zealand
New Zealandske hvidvine har det med at imponere med enten en fornem friskhed eller en flot fylde. Sauvignon Blanc-druen er kendt for at klare begge dele i ét hug, og ofte falder det formidabelt ud, når denne drue kommer fra New Zealand.
Men der er naturligvis undtagelser, og Matahiwi-producenten fra Wairarapa-området rammer ikke helt plet med denne variant. Det er som om, at den gerne vil være fyldig, men ikke rigtig kan finde ud af det. Og det er som om, at den gerne vil være frisk, men er lidt for tung til rigtig at blive det.
På den måde ender det lidt som om, at equalizeren på dit stereoanlæg er indstillet helt forkert. Det kan godt være, at der gemmer sig noget god musik i højttalerne, men det kommer ud på en forkert måde, hvor der er dårlig balance og helt skæve niveauer.
Det er nærmest som om, at det er syren, der bliver fyldig og den bløde bund, der bliver frisk, hvilket betyder et hurlumhej af smag, der ikke har nogen fast bund at fæstne sig på. Derfor bliver det et nej tak herfra.
Kr, 89,95 v/12 stk.
Skovgaard Vine