BALANCEREDE BAMSEDRUER FRA BORDEAUX

Bernard Magrez L’Ame de Pape Clement 2019
Frankrig, Bordeaux
Rødvin, Merlot/Cabernet Sauvignon/Cabernet Franc
Normalpris kr. 349,95 – Set til kr. 229,95
Supervin
5 Stjerner – 94 Pts.

Det er de kraftfulde og bamsede druer fra Bordeaux, der er forenet i denne vin fra Bernard Magrez, og alligevel er L’Ame de Pape Clement en aldeles velkomponeret og flot struktureret rødvin. Her er både frugt og krydderi, der giver en markant dybde, men her er også frugter og saftige momenter, der sammen med de strikse tanniner sikrer balancen og kompleksiteten. At det er lykkedes at skabe en vin af denne kaliber er ikke kun et spørgsmål om de højt vurderede marker i Graves-området og druestokkene med 30 år på bagen. Det handler også om, at vinens udvikling i kælderen er fremelsket af et par af de mest dygtige i området, nemlig Michel Rolland og Bernard Magrez. Det er store sager, der godt nok holder en pris, der er over de flestes budget, men som ikke desto mindre holder sig på et niveau, der ikke er uopnåeligt.