SAFTIG, SOLID OG MARKANT

Chateau Bernard Magrez Saint-Estéphe 2019
Frankrig, Bordeaux
Rødvin, Merlot/Cabernet Sauvignon
Normalpris kr. 399,95 – Set til kr. 207,88
Supervin
5 Stjerner – 96 Pts.


De store vine fra Bordeaux er stilmæssigt lidt presset. For det er som om, de hører til en generation, der vægtede andre karaktertræk højere, end de fleste gør i dag. De kraftfulde og nogle gange lidt læder-agtige, klassiske Bordeaux-vine er måske ikke så moderne i deres udtryk og branding, men de kan altså stadig noget, når man rammer de rigtige af dem. Bernard Magrez er et af de helt store navne på de kanter, og selvom nogle af Magrez-vinene stadig er old-fashioned, så er der også Magrez-vine, der rammer et udtryk, der på samme tid er klassisk og alligevel rammer en mere trendy stil. Denne vin er umidskendelig Bordeaux-klasse fra en meget høj hylde. En vin med en solid og markant bund, men også med en silkeblød stil, der giver plads til alle de nuancer og lettere frugtflader, som er lidt mere moderne. En flot Medoc, der har dybde og bund, samtidig med at den udfolder en saftig og nuanceret karakter. Det gør den til en betagende hybrid mellem det klassiske Bordeaux og det mere saftige, der har potentiale til at overbevise de moderne vinelskere, der ofte oplever Bordeaux som en støvet og lidt gammeldags sag.