Hvidvine kan komme i næsten alle afskygninger. Fedmefulde, frugtige, saftige, sprøde, syrerige og så videre. Det er svært at pege på, hvad der smager bedst for det vil altid afhænge af smag og situation. Men her er en række bud på nogle af de hvidvine, du kan overveje, hvis der skal fyldes op på hylden.
Frank 2022
Østrig, Niederösterreich
Hvidvin, Grüner Veltliner
Normalpris kr. 96,95
AMKA
6 Stjerner, 93 Pts.
Når der er skruet helt op for friskheden i en Grüner Veltliner, har jeg svært ved at modstå charmen. Du kan sagtens finde hæderlig Grüner under 100,-, men det er sjældebt keg oplever en så flot vin på den østrigske nationaldrue, som der er tale om her. Masser af friskhed – næsten perlende. Flot elegance, uden at det går over gevind – for prisen er trods alt ikke til mesterværker.
Campelo Vinho Verde 2021
Portugal, Vinho Verde
Hvidvin, Alvarinho
Great European Wines
93 Pts.
Jeg har desværre ikke været i stand til at finde denne pragtfulde Vinho Verde på det danske marked. Endnu. For mon ikke der snart er en dansk importør, der får øjnene op for Campelo, det er en skøn portugisisk hvidvin med en frisk og sprudlende syre, der prikker og sitrer. Her er lækker frugt til at holde sammen på det hele, så hvis prisen kan holde sig i omegnen af 100-130 kroner, er der flot kvalitet for pengene.
Rui Reboredo Altos de Beira Vinhos de Altitude 2022
Portugal, Terras de Beira
Hvidvin, Síria/Fonte Cal
Normalpris kr. Set til kr.
Supervin
Stjerner, – 93 Pts.
De nordlige og kystnære hvidvine fra Portugal er ofte mine favoritter. Men kommer vi lidt op i de højere liftlag, findes der også spændende hvidvinsoplevelser, som eksempelvis dette blend fra Rui Reboredo Madeira. Vi er i Beira-området med druesorter som Síria og Fonte Cal, der leverer druer til en vin, der har masser af blid frugt, men som primært lever på sin lækre friskhed. Her er ikke nogen unødig indpakning, for druerne står helt rene og uspolerede. Det er rigtig flot sat sammen.
Jakob Schneider Grauschiefer Riesling Trocken 2022
Tyskland, Nahe
Hvidvin, Riesling
Normalpris kr. 129,- – Set til kr. 99,95
Jysk Vin
5 Stjerner, 92 Pts.
Tør og spændstig Riesling fra Nahe, hvor Jakob Schneider udnytter den mineralitet, der kan trækkes med i smagen, når druerne vokser på marker med en betragtelig mængde grå skifer i jordbunden. Rigtig dejlig friskhed og syre og en betagende dybde, der gør dette til en rigtig charmetrold af en frisk Riesling.
Godeval Cepas Vellas 2021
Spanien, Valdeorras
Hvidvin, Godello
Normalpris kr. 225,- – Set til kr. 199,-
Jysk Vin
4 Stjerner, 92 Pts.
Hvis du endnu ikke har stiftet ret meget bekendtskab med hvidvin fra det nordøstspanske Galicien, så er Godeval et godt valg at starte med. For Cepas Vellas er lavet på Godello-druen, der har lidt mere blødhed end de andre druesorter i området. Det giver dybde i smagen, og druens evne til at være cremet og blød, slår fint igennem her. Men der er ikke meget syre eller friskhed, når man sammenligner med galiciske druesorter som fx. Albariño.
Tamburino Sardo Custoza 2022
Italien, Custoza
Hvidvin
Normalpris kr. 99,-
Great European Wines/Nemogården
5 Stjerner – 92 Pts.
Spørg dine venner, hvad der er deres favorithvidvin fra Italien. Der er nok ikke så mange, der uden videre kan pege på en bestemt type. Men Custoza har faktisl det, der skal til, for at ramme rigtig mange danske smagsløg. I denne vin viser den sig frem med masser af lækker frugt og en skøn friskhed, der sikrer, at det ikke bliver for tungt i enden. Charmerende hvidvin, der både fungerer som kølig hyggevin, til lette forretter – og som aperitif.
Viña Lisonja 2022
Spanien, Rueda
Hvidvin, Verdejo
Normalpris kr. 85,- – Set til kr. 75,-
Jysk Vin
5 Stjerner, 92 Pts.
Nogle spaniere forklarer Verdejo-smagen med, at den kan kaldes ‘Spaniens Sauvignon Blanc’. Det er ofte meget meningsfuldt, især med de helt rene ståltanks-Verdejoer. Viña Lisonja giver flere hints om dette, selvom man også fornemmer den ekstra dybde, der findes i mange 2022-Verdejoer pga. ekstra meget varme og tørke. Her lykkes det dog at lade den sommerlige friskhed være mest fremtrædende, og det gør det til en rigtig flot Verdejo til prisen.
Michel Tephrit Achkarren Grauer Burgunnder 2021
Tyskland, Baden Kaiserstuhl
Hvidvin, Grauburgunder
Normalpris kr. 189,- – Set til kr. 169,-
Jysk Vin
92 Pts.
Når der skal Grauburgunder (a.k.a. Pinot Gris) i glasset, er det altid spændende, hbor aromatisk og parfumeret den er. For mig er det et lykkeligt øjeblik, når jeg opdager, at det er afdæmpet og giver plads til syren. Her får du en Grauburgunder med rigtig lækker friskhed sammen med de blomstrende noter, der hører sig til. Vi er også på et prisniveau, hvor man må forvente, at vinmageren har strammet sig an. Så det er dejligt at konstatere, at det i den grad er tilfældet.
First Cut Chardonnay 2020
USA, Californien
Hvidvin, Chardonnay
Normalpris kr. 169,-
Husted Vin
4 Stjerner – 91 Pts.
Hvis du forventer sødme, fedme og vanilje-noter i din californiske Chardonnay, så bliver du ikke skuffet her. Jeg kunne dog godt have tænkt mig en smule mere nuance og friskhed til at opveje det lidt søde udtryk. Den undgår med nød og næppe at blive decideret tung, men den nærmer sig.
Les Demoiselles Sancerre 2021
Frankrig, Sancerre
Hvidvin, Sauvignon Blanc
Normalpris kr. 229,- – Set til kr. 199,-
Jysk Vin
4 Stjerner – 91 Pts.
Det er som om, Sancerre bliver vildere og mere powerfuld, som årene skrider frem. Måske er det bare min forkærlighed for syre og friskhed, der gør det, men Les Demoiselles har enormt meget af det hele. Masser af frugt, masser af dybde og en god portion syre. I det hele taget en vin, der er præget af rigtig meget power – næsten vild af en Sancerre at være.
Quinta d’Amares 2022
Portugal, Vinho Verde
Hvidvin, Loureiro
Great European Wines
91 Pts.
Sprød portugisisk hvidvin fra Vinho Verde – her skabt på Loureiro-druer. Quinta d’Amares er lidt mere behersket i syre end mange andre Vinho Verde-vine, og det kan gøre den til en flot indgang til den stil, Vinho Verde står for. For det er stadig skarpt skåret, sitrende og sprødt.
Gustave Lorentz Riesling Reserve 2022
Frankrig, Alsace
Hvidvin, Riesling
Normalpris kr. 149,95 – Set til kr. 99,95
Supervin
4 Stjerner, 91 Pts.
En af de Alsace-producenter, jeg altid glæder mig over at smage nyt fra. Og Gustave Lorentz leverer endnu engang varen. Denne Riesling Reserve er ikke en vin, der overrumpler mig med noget uventet, men det er klassisk, dejligt og rigtig fint til prisen. Som at møde en gammel ven og finde ud af, at alt stadig er, som det plejer at være.
Marsadri Brolo 2020
Italien, Lago di Garda
Hvidvin, Pinot Grigio
Normalpris kr. Set til kr.
Great European Wines
91 Pts.
Med denne vin er vi taget er smut til Garda-søen i det nordøstlige Italien. Skabt på Pinot Grigio (eller Pinot Gris eller Grauburgunder, om man vil) er det en vin med en mærkbar dybde og lidt spraglet aroma. Den slags kommer naturligt nok på bekostning af friskhed og syre. Det er velskabt og fint balanceret, så når jeg mangler friskhed, er det bare fordi, det er sådan jeg bedst kan lide min hvidvin.
Quinta do Montinho 2022
Portugal, Vinho Verde
Hvidvin, Loureiro
Normalpris kr. 49,-
AMKA/REMA
5 Stjerner, 90 Pts.
Vinho Verde rammer ofte et sted, hvor det enten er perlende og friskt i syren – eller hvor der er lidt mere dybde og en lidt tungere bund. Her får du på forunderlig vis lidt af begge dele, for det er let perlende, men det er også mørkere i både farve og smag. Virker det så? Tja, tjoh… smagsbilledet rammer bredere, end hvad man oplever i mange Vinho Verde-vine. Jeg er mere til den rene syre, men balancen er egentlig rant ret fornuftigt, selvom det er en lidt speciel oplevelse. Jeg lader usædvanlighedeb tælle som et plus denne gang.
Arnal Dorivera Langhe Nascetta 2019
Italien, Piemonte
Hvidvin, Nascetta
Normalpris kr. 139,95
Philipson Wine
4 Stjerner – 90 Pts.
Hvidvine fra Piemonte er ofte på Chardonnay eller på den friske, lokale Arneis-drue. Men der findes også en anden lokal druesort, der lægger sig et fint og interessant sted midt imellem Chardonnay og Arneis. Nemlig Nascetta, der her kommer i en variant fra Langhe-området. Spændende og anderledes hvid Piemonte. Her er mere ‘kød’ på smagen end i Arneis – knap så meget syre, men lidt mere dybde og bund.
Villana Ll’evame al Huesto 2020
Spanien, Manchuela
Hvidvin, Tardana
Normalpris kr. 210,-
Husted Vin
3 Stjerner – 89 Pts.
Manchuela er et af de rigtig spændende områder i Spanien. Her skabes moderne og anderledes vine, og ofte går det rigtig godt, mens det andre gange baner vejen for stilarter, der i bedste fald kræver noget tilvænning. Denne hvidvin på Tardana-druen er absolut ikke som alle andre. Meget mørk – nærmest som æblejuice – i sin farve, og meget kantet i duft og smag. Den er ikke kategoriseret som naturvin, men den har præcis de samme specielle og alternative vibes. Masser af smagsnuancer med syre, bitterhed og uspoleret frugt. Det gør den interessant, men det gør den også til en vin, der kun rammer ganske få.
Feudo Maccari Olli Grillo 2022
Italien, Sicilien
Hvidvin, Grillo
Normalpris kr. 139,95 – Set til kr. 69,95
Supervin
4 Stjerner, 89 Pts.
Vine ændrer sig år efter år. Det samme gør smagsløg, præferencer og forestillinger om, hvordan vin bør smage. I 2022-årgangen er Olli Grillo en mindre imponerende oplevelse, end den har været tidligere. Varme og tørke kan spille ind – og det samme kan ændringer i mine krav til vinen – men det er mere trægt og krydret, mens det er mindre frugtfriskt og elegant.
Desvario Avesso 2021
Portugal, Vinho Verde
Hvidvin, Avesso
Great European Wines
89 Pts.
Selvom druesorterne, der bruges i Vinho Verde, ikke vækker genklang hos ret mange, så er Avesso-druen kun endnu mere sjælden. Og den giver et specielt skær over denne vin, der ikke har samme knivskarpe syre, som ellers oftest kendetegner Vinho Verde. I stedet er kantet og let parfumeret. Det er fint lavet, der er fin balance, men jeg savner det ‘ægte’ Vinho Verde med den udprægede friskhed.
Signature Chef Dak Wichangoen 2022
Frankrig, Pays d’Oc
Hvidvin, Chardonnay
Normalpris kr. Set til kr.
Supervin
Stjerner, 89 Pts.
En ny serie af vine, der bærer navnene på nogle af vores dygtigste kokke, har set dagens lys. Det er tydeligt, at deres gastronomiske udfoldelser har været med til at styre vinenes stil, og det betyder, at der i høj hrad er tale om vine til mad. Dak Wichangoennlægger navn til den bedste af de hvide, der er lavet på ren Chardonnay. Det smager fint, men fadpræget bliver lidt for kantet til min smag.
Darling Cellars Reserve 2022
Sydafrika, Darling
Hvidvin, Sauvignon Blanc
Normalpris kr. 89,-
AMKA
4 Stjerner, 89 Pts.
Sydafrikansk Sauvignon Blanc. Det ser man ikke så ofte, men det fungerer faktisk ganske fint. Det er ikke en hvidvin med nogen helt særlige kendetegn, men den fremstår overraskende frisk, i forhold til det klima, den er vokset i. Det er behageligt og smager både rart og fint til prisen. Hvis du ikke behøver de helt særlige og specielle nuancer i din Sauvignon Blanc, så er Darling Cellars absolut et hæderligt valg.
Godeval
Spanien, Valdeorras
Hvidvin, Godello
Normalpris kr. 175,- – Set til kr. 155,-
Jysk Vin
3 Stjerner, 88 Pts.
Har har vi et godt eksempel på, hvordan Godello-druen kan blive cremet og fyldig i modsætning til flertallet af galiciske hvidvine, der gerne er friske, rige på syre og sprøde i deres stil. I stedet bliver det på kanten af bøvet i Godeval, der savner friskhed og et lille bid syre, hvis den skulle kunne balancere den lidt for markante smag.
Calmel+Joseph Le Domaine Le Penchant 2021
Frankrig, Rhone
Hvidvin, Roussanne
Normalpris kr. 119,95 – Set til kr. 99,-
Andrup Vin
4 Stjerner – 88 Pts.
Hvide Rhone-vine har ofte en særlig stil, der kan have lidt af den samme fedme som en fadlagret Chardonnay, uden dog nædvendigvis at have fået fad – eller for den sags skyld at have set skyggen af Chardonnay-druer. Det er de særlige druer, der trives i Rhone, der er årsagen til dette. Roussanne er én af dem, og hvis du vil smage den i en lidt mere afdæmpet version, så er Le Penchant et godt bud. En diskret version af en 100% Roussanne – ikke så dyb og så meget bund, som den drue ellers ofte giver. Det gør den mere sommerlig – men også lidt mindre interessant.
BalestriValda Soave Classico 2020
Italien, Soave
Hvidvin
Normalpris kr. 160,-
Husted Vin
3 Stjerner – 88 Pts.
Her er vi i gastro-afdelingen, hvor nuancerne fra vinen helst skal spille godt sammen med anretningen på tallerkenen. Fisk, der er tilberedt med masser af smag og urter, kunne være en god kobling til denne Soave Classico, der hører hjemme i den dybere afdeling, hvor syren ikke er så udpræget. Det gør den også lidt træg i stilen.
Umani Ronchi 2021
Italien, Abruzzo
Hvidvin, Trebbiano
Normalpris kr. 59,95
Philipson Wine
4 Stjerner – 87 Pts.
Frisk, fin og rar Trebbiano, der primært holder sig til de sikre kort. Den aromatiske stil, der kan kendetegne nogle Trebbiano-vine, er afdæmpet her, hvor der ikke er de store smagselementer, der gør sig bemærket.
Jeff Carrel dans l’air du temps 2021
Frankrig
Hvidvin, Chardonnay
Normalpris kr. 179,- – Set til kr. 99,-
Vinimondo
3 Stjerner – 87 Pts.
Jeff Carrell laver vildt spændende, lyse og anderledes rødvine fra sine marker i det sydlige Frankrig. Her er hans bud på en Chardonnay, og den rammer ikke rigtig min smag. Her er for meget vanilla og sødme i smagen, og det tager fuldstændig det sjove fra syren og frugten i smagen.
Flor de Linho Azal 2022
Portugal, Vinho Verde
Hvidvin, Azal
Great European Wines
87 Pts.
Flor de Linho er et bud på, hvordan Vinho Verde også kan smage. For den er bestemt ikke som de andre Vinho Verde-vine, jeg har smagt. Her er det mere spraglet, aromatisk og parfumeret og knap så markant på syre og friskhed. Til min smag er der lidt for meget parfume-butik over den, men den slags vurderinger er jo individuelle og afhænger af smagsløg og sammenhænge, vinen skal fungere i. Jeg er ikke helt overbevist og vælger absolut hellere Vinho Verde, der er mere levende og bidsk i syren.
Arrogant Frog Chardonnay
Frankrig
Hvidvin, Chardonnay
Normalpris kr. 85,- – Set til kr. 65,-
Jysk Vin
4 Stjerner – 87 Pts.
Behagelig og fin hvidvin, der virker alt andet end arrogant. Den har ikke de store armbevægelser og smager i store træk, som man kan forvente af en fransk Chardonnay i denne prisklasse. Den gør hvad den skal – hverken mere eller mindre.
Signature Chef Claus Holm 2022
Frankrig, Pays d’Oc
Hvidvin, Grenache Blanc
Normalpris kr. Set til kr.
Supervin
Stjerner, 86 Pts.
Fra vinserien Signature Chef kommer denne vin, der er udpeget af Claus Holm. Skabt på Grenache Blanc er den proppet til randen med bløde, tropiske frugter som banen, melon og fersken. En frugtbombe af de helt store – og også af de alt for store efter min mening. Der er ikke meget plads til nuancer og elegance, når de fede frugter forener sig i smagen på en måde, hvor der er skruet op for det hele. Grenache Blanc i yderste potens – på den svulstige og tunge måde.
La Batistelle Soave Classico 2021
Italien, Soave
Hvidvin, Garganega
Normalpris kr. 155,- – Set til kr. 139,-
Jysk Vin
3 Stjerner – 86 Pts.
Garganega er en lidt sær drue. Af og til kan den være spændende og afbalanceret, andre gange kan den være ude af balance. Her virker den lidt for distræt i sin flakken mellem friskhed, frugt og parfumerede aromaer.
Famiglia Olivini 2019
Italien, Lugana
Hvidvin, Lugana
Great European Wines
85 Pts.
Jeg elsker normalt Lugana-stilen for dens ukomplicerede og friske frugtige stil. Her har vi i stedet en Lugana, der virker træt og opgivende. Måske er det alderen, der tynger i en vin, der kunne synes at være ved at være over the hill. Her er ikke ret meget syre, der kan få den til at ranke ryggen, og frugten bliver lidt som et æble, der har mistet sin sprødhed og efterhånden antager en mere melet struktur.
Bernard Magrez Bleu de Mer 2021
Frankrig, Sud de France
Hvidvin, Sauvignon Blanc
Normalpris kr. 119,95 – Set til kr. 62,95
Supervin
2 Stjerner – 84 Pts.
Bleu de Mer er serien af prisvenlige vine fra legendariske, franske Bernard Magrez. Og man kan sige meget om Magrez, men han og hans team ved, hvad der rammer bredt. Set fra min stol er det dog lidt for letkøbt i denne Sauvignon Blanc, der stort set er blottet fra de klassiske Sauvignon Blanc-træk. Den er let, lys og meget frisk, men den er også temmelig kønsløs og peger ikke rigtig i nogen retning.
Zuccardi Serie A Torrontés 2022
Argentina
Hvidvin, Torrontés
Normalpris kr. 140,- – Set til kr. 120,-
Din Vinhandel
2 Stjerner – 84 Pts.
Argentinsk hvidvin er ikke noget, vi støder på hverdag, selvom det ikke som sådan er en sjældenhed. Men druesorten Torrontés har lidt svært ved at finde sin plads på det danske marked, og Zuccardi viser ret klart, hvorfor. For med en friskhed, der er relativt uelegant, er fraværet af dybde og samlende nuancer med til at gøre den til en lidt sær skabning.
Signature Paul Pairet 2022
Frankrig, Pays d’Oc
Hvidvin, Chardonnay/Sauvignon Blanc
Normalpris kr.
Set til kr.
Supervin
Stjerner, 83 Pts.
Beatles eller Rolling Stones? Rød eller blå? Messi eller Ronaldo? Chardonnay eller Sauvignon Blanc? Når to valgmuligheder, der deler vandene, bliver forenet, vil det altid skabe en speciel fornemmelse og stemning Sådan er det også med Paul Pairets kobling af Chardonnay og Sauvignon Blanc. Den smager ikke rigtig af hverken det ene eller det andet – men alt for meget af det hele. En vin, der virker som et unødvendigt komromis, og som helt klart skal klart have masser af smag i fiskemaden ved siden af.