SOMMER-SAFTIG BOURGOGNE-ELEGANCE

Prosper Maufoux Chardonnay Elegance 2021
Frankrig, Bourgogne
Hvidvin, Chardonnay
Normalpris kr. 199,95 – Set til kr. 129,95
Supervin
5 Stjerner – 93 Pts.

Prosper Maufoux byder både på de lidt dybere og fyldigere Bourgogne-vine, men også på helt friske og sommerlige vine. Denne Chardonnay Elegance har – som navnet også antyder – til formål at bidrage med en let og legesyg stil, der er elegant, frugtig og saftig. Og det klarer den rigtig flot, for selvom det sjældent er hvid Bourgogne, der er mest oplagt som det uforpligtende og læskende glas hvidvin på terrassen, så har denne Elegance faktisk, hvad der skal til. Og hvis du finder den på tilbud, er det heller ikke helt hovedløst at handle den ind til den slags formål.