SOLID OG BETALELIG HVID BOURGOGNE

Jean Gagnerot Macon-Charnay 2018
Frankrig, Bourgogne
Hvidvin, Chardonnay
Normalpris kr. 199,95 – Set til kr. 109,95
Supervin
5 Stjerner – 93 Pts.

Der er mange små guldkorn at finde i sortimentet fra Jean Gagnerot. Nogle af dem overrasker, andre imponerer bare ved at være elegante og stringente på en måde, hvor de gør, som de skal – men på en forrygende måde. Sådan er det med denne Macon-Charnay, der smager helt klassisk og dejligt af frisk frugt og et underliggende lag af lidt dybere noter. Den leverer en solid og tilmed betalelig lækkerbisken. Macon-Charnay er et område med lidt mindre hype end eksempelvis naboen Pouilly-Fuissé, så derfor kan prisen holdes på et behersket niveau, selvom du får rigtig flot kvalitet.