Viña Cartín Bodegas Terras de Lantaño 2021
Spanien, Rias Baixas
Hvidvin, Albariño
Normalpris kr. 145,- – Set til kr. 120,-
Viticole.dk
5 Stjerner – 93 Pts.
Bodegas Terras de Lantaño løber med prisen som ‘bedst til prisen’ for den ‘lille’ vin Ruta 49. Men når der skrues en anelse op for prisen, skrues der samtidig op for kompleksiteten og nuancerne. Denne vin, der kan betegnes som ‘storebror’ til Ruta 49, har flere nuancer og smagsflader at byde på, og det gør den vanvittigt spændende at gå ombord i. Til min smag betyder det imidlertid også at noget af det exceptionelt charmerende, der findes i den lille vin fra huset, bliver omdannet til lidt mere nørdede og komplekse lag. Det er spændende og ualmindeligt velgjort. For mig er det en lille smule mere imponerende at få et mirakel ud af en ukompliceret vin som Ruta 49, end det er at få et rigtig flot resultat ud af denne mere ambitiøse størrelse.