GLIMRENDE GLANEUSES

Les Glaneuses Premium 2022
Frankrig, Pays d’Oc
Rosé, Cinsault
Normalpris kr. 99,95 – Set til kr. 49,95
Supervin
5 Stjerner – 90 Pts.

Det er sjældent, at Cinsault-druen bærer en vin, men det gør den i Les Glaneuses Premium. En rosé-vin, der rammer meget bredt, for her er der tale om rosé, som flertallet af danskere gerne vil have den. Læskende, saftigt, frugtigt, og selvom der er en nuanceret og balanceret sødme, så er det alligevel friskt. Rigtig dejlig forfriskende rosé, der er et godt bud, hvis du skal have et sikkert kort i ærmet, som alle vil kunne nyde.