Maison Castel Cremant de Bordeaux
Frankrig, Bordeaux
Bobler, Cabernet Franc/Semillon
Normalpris kr. 139,- – Set til kr. 79,95
Vildmedvin
5 Stjerner – 90 Pts
Jeg går ofte langt udenom Crémant for Bordeaux, for det er meget sjældent, at jeg finder den balance mellem elegance og dybde, jeg gerne vil have i mine bobler. Denne Crémant er skabt på et blend af de kraftfulde druesorter Cabernet Franc og Semillon, så det meste taler imod, at Maison Castel skulle ændre min opfattelse af Crémant de Bordeaux. Ikke desto mindre er det lige præcis, hvad der sker, for balancen er uventet flot, frisk og med flotte lag i smagssammensætningen. Rigtig flot Crémant – ikke mindst til tilbudsprisen.