ALDER OG YNDE TIL UHØRT PRIS

Dehesa la Granja 2016
Spanien, Castilla y Leon
Rødvin, Tempranillo
Normalpris kr. 69,95 
Philipson Wine
5 Stjerner – 88 Pts.

Hvad der ligger til grund for, at årgang 2016 fra Dehesa La Granja stadig er til salg – og endda til en overordentligt overkommelig pris – skal jeg ikke gøre mig klog på. Men det er sjældent at opleve en vin i denne prisklasse, der har udviklet sig til den bløde og balancerede, som jeg oplever her. Det er ret lækkert, og der er stadig en snert af liv i kludene. Jeg ville ikke gemme den flere år, men du får en robust og nuanceret vin, der formentlig er på toppen af sin udvikling lige nu. Meget tiltrækkende Tempranillo med alder – til en ganske uhørt pris.