Divina Proporción Abracadabra 2013, Toro, Spanien
Spansk Tempranillo er oftest det samme som spansk temperament. Denne vin fra Toro-området er ingen undtagelse, og med sine 16% er der knald på fra start til slut.
Men hvis du frygter, at der er tale om et krydret kæmpe-knald, så tager du fejl, for Abracadabra er i stedet ren magi. En tung vin som denne, som stadig er blød og flot i sin struktur, og som stadig har en god friskhed og en flot portion modspil i munden, er sjældent at støde på.
Der er masser af power og kraft hele vejen – helt ind i den fine og lange eftersmag, der sætter et nydeligt og flot punktum.
Producenten Divina Proporción er eksperter i Tempranillo – eller Tinto de Toro, som druen kaldes på disse kanter. Og det kan man i allerhøjeste grad smage, for der er kælet for detaljerne, og de spiller sammen på perfekt vis, så vinens helhed fremstår som en enhed.
Hokus Pokus fra Abracadabra. Ren magi.
Kr. 149,- v/6 stk.
Andrup Vin