BALANCERET OG SMOOTH FRA TORO

Finca Sobreño Reserva 2016
Spanien, Toro
Rødvin, Tempranillo
Normalpris kr. 190,-
Supervin
5 Stjerner – 94 Pts. 

Toro kan ofte være et område, hvor vinene bliver for voldsomme. De er i sig selv nogle intense og markante størrelser, og hvis fadlagringen spæder endnu mere power til helheden, kan det af og til blive lidt for vildt til min smag. Derfor bliver de bedste Toro-vine i min optik dem, hvor fadlagringen er begrænset, og hvor fadets formål er at skabe balance og blødhed. Det rammer Finca Sobreño rigtig flot med denne Reserva fra top-årgangen 2016. Den har fået 14 måneder på amerikanske fade, og det giver en vin, der har masser af smag, men hvor helheden er blød og smooth. Fadet er bestemt til at fornemme, men det giver blødhed og balance fremfor splinter i tungen. En rigtig flot Toro-vin, der ikke går alt for langt i intensitet og power.