BETAGENDE AUSTRALSK NOIR

Ashton Hills Piccadilly Valley 2021
Australien, Adelaide Hills (Piccadilly Valley)
Rødvin, Pinot Noir
Normalpris kr. 229,95 – Set til kr. 139,95
Supervin
5 Stjerner – 94 Pts.

Du er tilgivet, hvis du ikke lige har styr på, hvor Picccadilly Valley ligger. Men du er knap så tilgivet, hvis du er glad for Pinot Noir, og alligevel ikke følger mit råd og smager denne formidable australier fra det lille område i Adelaide Hills. For godt nok er Adelaide Hills en del af det varme klima i det sydlige Australien, men Piccadilly Valley er et af de højest beliggende vinområder i Australien, og kombinationen af sol, varme – og højderne, der giver større temperaturudsving, giver grundlag for at skabe nogle unikke vine, der ikke er som australiere er flest. Ashtonn Hills er lavet på Pinot Noir-druer, og hvis du sammenligner med vine fra Bourgogne, Oregon eller New Zealand, er stilen mørkere, mere intens og mere powerfuld her. Men sammenligner du med Pinot Noir fra Californien, finder du en langt større lethed og elegance her. Det gør denne vin til en unik og virkelig lækker oplevelse, hvor 30% af vinen er gæret som helklaser, mens vinen er lagret 12 måneder på franske egetræsfade. Ashton Hills er en helt særlig oplevelse med massevis af nuancer, men stadig med respekt for den lette, finurlige, lyse og legende finesse.