FULDTRÆFFER FRA NORDITALIEN

Det nordligste Italien står stadig i baggrunden, når der skal deles opmærksomhed ud til de bedste hvide vine i den store verden. Men det er lidt synd, for der sker så meget lækkert i de nordligste italienske områder, især Alto Adige og Friuli. Lidt længere mod syd kan de også lave fornuftige hvidvine, men her er de skarpere på røde vine, og her tester vi et par af de blide og fyldige af slagsen.

TESTVINDER

Det er bekymrende nyheder, man hører fra New Zealand og Loire i disse tider. Især hvis man er glad for Sauvignon Blanc, for de to hovedområder i verden, når det gælder Sauvignon Blanc, har oplevet en mareridtshøst, og det er tvivlsomt hvor meget Sauvignon Blanc, der bliver tilgængeligt i 2022. Heldigvis findes der storartede alternativer, og denne vin fra Alto Adige-producenten Nals Margreid er en vidunder-sag af de helt store. Det er så friskt, sprødt og lækkert, at det godt kan få mig til at glemme New Zealand (for en stund) og så elegant og komplekst, at jeg godt kan undvære Sancerre og Pouilly-Fumé (for en kort bemærkning). Samtidig er helheden i denne italienske hvidvin så flot skruet sammen, at det er charmerende og imødekommende og uendeligt let af drikke. Jeg er aldeles tosset med denne vin, der giver mig alt det, jeg allerhelst vil opleve i en Sauvignon Blanc – og endda i en uartigt lækker balance.

Fordomme er sjældent til for noget godt – bortset fra hvis man kan få dem nedbrudt. Og det er måske en overdrivelse at sige, at jeg er fordomsfuld, når det kommer til Pinot Grigio-druen – lad os snarere kalde det noget i retning af en sund skepsis. Ikke desto mindre bliver jeg glad, når denne Friuli kaster om sig med sine friske, lækre, lyse frugter, der er indhyllet i en meget lys kulør og en skønt balanceret med sarte og behagelige krydderier. Et virkelig flot eksemplar af Pinot Grigio-druen.

Corvina er en af de druesorter, der hører sig til i en Amarone, en Ripasso eller de fleste andre Valpolicella-vine. Her står den helt på egen hånd i en bred og fyldig oplevelse, der er proppet med kirsebær og krydderier fra fadlagringen. I næsen er den lidt af en særling med lukkede noter, der er længe om at give slip, men i smagen åbner den sig langt mere, så de blide og bløde frugter for alvor kan brede sig ud og fylde glasset med både duft, smag og masser af struktur. Smagen er langt bedre, end duften lover, og selvom det er på nippet til at være for voldsomt til mig, så indrømmer jeg at have nydt et glas af denne særlige vin, der klæder sin pris ret fornuftigt.

Der er skruet op for charmen i denne Rubicone-vin fra Terre Cevico. Merlot-druerne er tørrede inden de gøres til vin, og det giver en ekstra blødhed og sødme i vinen. Det er fyldigt og blidt, men også en smule til den fløjlede side, hvor jeg måske kan savne lidt ekstra nuancer og bare en lille snert af elegance. Men hvad pokker – det er vin, som rigtig mange danskere godt kan lide, og som passer rigtig flot til vores tunge gastronomiske vinter-orgier, så hvorfor ikke give den en chance.