VERDEJO – SPANIENS SVAR PÅ SAUVIGNON BLANC

Druesorten Verdejo er absolut mest udbredt i Spanien, og selvom den findes de fleste steder i det skønne spanske vin-landskab, så er det især i Rueda-området, at den gør sig gældende. Området ligger nordvest for Madrid, og her skabes der skønne vine, der på mange måder kan sammenlignes med Sauvignon Blanc-oplevelserne, man finder andre steder i verden.

Faktisk er der mange, der kalder Verdejo for ‘Spaniens Sauvignon Blanc’, og det er ikke helt skævt, hvis man vil lette forståelsen af, hvad det er for en drue, man har med at gøre. Alligevel er der selvfølgelig forskelle, ligesom der er forskelle på begge druesorter, alt efter hvor man finder dem.

Men der er tale om vine, der virkelig appellerer til sommeren med en blød og saftig portion modne, lyse frugter, og samtidig en syre, der giver en meget frisk og indbydende oplevelse.

Jeg plejer at være ret pjattet med Verdejo-baserede vine, men indtil videre er det ikke blevet til ret mange kæmpe-oplevelser i denne kategori. En enkelt skiller sig ud og er rigtig lækker, og derudover er det blevet til en lille stribe Verdejo’er, der er ret fine til prisen, uden at de for alvor overbeviser.

TESTVINDER:

Det her er Verdejo på den rene, friske og saftigt læskende måde. Den er lagret på ståltanke, og det betyder, at den bevarer sin meget friske og naturlige stil, hvor frugten får et lækkert modspil af syre og lette krydderier, der gør den meget velegnet lyst kød eller alt godt fra havet.

BEDST TIL PRISEN

Her har vi en klassisk og saftig Verdejo på en flaske, der påkalder sig lidt opmærksomhed. Den er saftig og frisk og smager dejligt sommeragtigt. Her er ikke sparet på de lyse frugtfornemmelser, der på mange måder leder tankerne hen på fersken og beslægtede stenfrugter. Der er ikke så meget lir og hurlumhej, men her er masser af rendyrket og skøn sommerstemning.

OGSÅ VÆRD AT NÆVNE

En Verdejo, der er rigeligt robust til min smag, men som tilgengæld har masser at byde på til dig, der gerne vil have lidt mere bund og knald på smagen. Friskheden er nedtonet til fordel for en mere bastant smag, og det er såmænd ganske fint skabt, omend det drejer i en lidt anden retning, end jeg er allermest vild med.