Riofavara Marzaiolo 2020
Italien | Sicilien
Hvidvin |
Normalpris kr. 99,95
★★★★★★ | 79 Pts. | SPS Wine
Det er altid svært at spå om, om en naturvin rammer en smag, man bryder sig om eller ej. For det er kompromisløst og smager, som det nu engang gør, og det kan være vidt forskelligt alt efter årgang, druesort og de små detaljer, som vinbonden i disse særlige vine slet ikke piller ved. Her har vi en vin, der er lidt mere struktureret end Riofavaras Mizzica, for i stedet for at være syrlig og bitter fra start til slut, så er der lidt mere blomst, aroma og krop at finde her. Det er stadig meget specielt og syrligt, men både i forhold til pris og stil, er dette et interessant sted at starte, hvis du vil give dig i kast med naturvin. Jeg lover ikke, at du kan lide det, for det er meget anderledes. Men det fede ved naturvin er, at selvom du skal være heldig for at finde den, der lige præcis passer til din smag, så går de altid linen ud, så når du rammer rigtigt, så rammer du plet. Jeg er ikke vildt glad for denne, men den kan noget, der er lidt blødere end mange andre naturvine.