Giol Chardonnay 2020
Italien | Veneto
Hvidvin | Chardonnay
Normalpris kr. 79,95
★★★★★★ | 80 Pts. | SPS Wine
Chardonnay-druen er nem at påvirke, når vinmageren skal nå frem til sit endelige resultat. Derfor hviler der et stort ansvar på hans skuldre, og det er ikke altid, det lykkes så godt, som man kunne ønske sig. Denne Chardonnay fra Giol virker til at ville alt for meget, for der er smagsnuancer i en masse forskellige retninger. De sødmefulde frugter fylder mere, end jeg bryder mig om, og skellet mellem disse og de mere syrlige og friske træk er lidt for stort til, at jeg finder den helt rigtige sammenhæng i smagen.