Marques del Atrio Rosado 2020
Spanien | Rioja
Rosé | Garnacha
Normalpris kr. 90,-
★★★★★★ | 86 Pts | Skjold Burne
Mens Marques del Atrio er dygtige til at skabe skønt balancerede røde vine til en fornuftig pris, så træder vi et lille skridt ned ad rangstigen med denne rosé. Den er skabt på Garnacha-druer, og man kunne foranlediges til at tænke, at produktionen af denne vin først og fremmest er med afsæt i, at ‘det må vi også hellere lave’. Garnacha er ikke sjælden i Rioja – men heller ikke en topprioriteret druesort. Og rosévin er generelt ikke ret populær i Spanien, hvorfor mange vælger at lave rosé for at kunne tilbyde en hel serie af rød, hvid og rosé til det internationale marked. Lyder det lidt som venstrehånds-arbejde? Tja, Marques del Atrio rammer en fin stil med masser af sommerbær, der er pakket nænsomt ind i krydderier. Men man fornemmer stadig, at det ikke er et prestigeprojekt, der er gang i.