SJÆLDNE STREJF AF SANGIOVESE

Zenato Valpolicella Superiore 2018

Italien | Valpolicella
Rødvin | Corvina, Rondinella, Sangiovese
Normalpris kr. 139,- | Set til kr. 99,-
★★★★★ | 93 Pts. | Kjær Sommerfeldt 

Ofte bliver der brugt de samme druer i Valpolicella Superiore, som der gør i Amarone og Ripasso. Det er også næsten tilfældet her, men det viser sig hurtigt som lidt af en genistreg, at Zenato har valgt at balancere denne vin med 5% Sangiovese. Det giver nemlig en eminent friskhed til helheden, så frugtnoterne bliver skudt afsted med ekstra kraft – uden at der bliver rykket ved deres lette, frugtige og knasende sprøde stil. Det strutter af frugt, og du får masser af saftig lethed kombineret med en masse fine nuancer, der står i kø for at give deres bidrag til smagen med små, spændstige antydninger.