Moltes Cremant d’Alsace Brut Rosé
Frankrig | Alsace
Bobler | Blend
Normalpris kr. 140,-
★★★★★★ | 88 Pts. | Vin for dig
Alsace er et af de områder, der skaber rigtig spændende bobler, og som man sagtens kan holde et vågent øje med, hvis man skal have en flaske mousserende, der ikke er helt oppe i samme prisklasse som Champagne. Denne Cremant er af den lyserøde slags, og den har en dejlig og tør stil, der særligt kommer til udtryk som lidt bitterhed i kanten af munden. For ellers er der tale om en ret fyldig og markant Cremant, der har masser af bund og smag at byde på. Måske kunne man savne, at de enten valgte at gå i den fyldige eller den tørre retning – men jeg synes faktisk, at den rammer udmærket ved at forsøge at være begge dele.