SKØN PINOT BLANC TIL PRISEN

Heimberger Pinot Blanc Vielles Vignes 2018

Frankrig | Alsace
Hvidvin | Pinot Blanc
Normalpris kr. 99,95 | Set til kr. 89,-
★★★★★ | 88 Pts. | Andrup Vin

Denne Alsace-vin er lavet på gamle vinstokke af sorten Pinot Blanc. Det giver i denne version en vin med en ganske diskret aroma, der kan have en tendens til at være næsten syrligt frisk. Smagsmæssigt er der langt mere dybde og kompleksitet i en vin, der i sidste ende fremstår velstrukturet og velkompomeret. For spændet mellem den bløde og sprøde krop på den ene side af de lette bid af frisk syre som i lyse frugter på den anden side, giver en balance, der er ganske charmerende. Det er bestemt en af de bedre Pinot Blanc-vine jeg har smagt i denne prisklasse.