FORÅRETS FØRSTE ROSÉ-TEST

Vi har smagt et godt stykke over 30 rosé-vine i forårets første rosé-smagning. Og der er noget for en hver smag.


Rosé-sæsonen står for døren, og der er heldigvis rigtig mange spændende rosé-vine at gå på opdagelse i. Om du er til det friske, det søde, det bløde, det blide – eller det, som rammer lidt af det hele.

Min helt klare topscorer denne gang er spanske Celler del Roure, der med deres Les Prunes Blanc de Mandó for alvor tager kegler. Men kig med i de ca. 30 roséer, vi har været igennem i denne omgang, og se om ikke du kan finde én, du skal prøve af.