Piccini Memoro Rosato
Italien | Toscana
Rosé | Merlot, Montepulciano, Negroamaro
Normalpris kr. 79,95 | Set til kr. 129,- for 3 stk.
★★★★★★ | 82 Pts. | Kvickly, Superbrugsen
Denne toscanske rosé er skabt på de traditionelt lidt tungere druesorter Merlot, Montepulciano og Negroamaro. De to førstnævnte er almindeligvis tætpakket med bløde frugter, mens Negroamaro ligeledes er kendt for sin storladne stil – men også for sin evne til at give et lille bid i stil med Sangiovese-druen. Måske er det tyngden i de mange smagsnuancer, der gør, at jeg fornemmer denne vin er lidt længe om at vågne op i glasset. Man får næsten lyst til at give flasken en rusketur, så nuancerne kan dukke op til overfladen, men når den første tålmodighedstest er overstået, går smagen fra at være ganske diskret til at have en del at byde på. Så folder den sig ud med fornuftig fylde og frugt, og selvom det ikke er et vanvittigt mesterværk, så får du en fin rosévin for pengene, hvis du finder den til tilbudsprisen.