CHARMERENDE OG OVERBEVISENDE

Weingut Heitlinger 2020

Tyskland | Baden
Hvidvin | Riesling
Normalpris kr. 159,- | Set til kr. 89,-
★★★★★ | 92 Pts. | Kjær Sommerfeldt

Riesling kan være en kompleks og krævende oplevelse. Men det kan også være sprudlende lækkert på en ukompliceret og supercharmerende måde. I Baden Kreichgau har Weingut Heitlinger skabt en Riesling, der nærmest springer ud af flasken og lige op i favnen på dig, med denne 2020’er. Den smager som den skal, der er ikke de store dikkedarer, og der er slet ikke nogen små sidespring eller lunkne svinkeærinder undervejs. Man kan muligvis beskylde den for at være en smule poleret i kanten, men til prisen kan du ikke forvente mirakler, der afslører nye kunstneriske sider af vinens verden. Til den pris skal vinen smage af det, man kan forvente – og når den samtidig gør det med så stor overbevisning, som det er tilfældet her, så er det umuligt ikke at holde af det.