Dessertvinens svar på Amarone

Corte Cavedini Recioto della Valpolicella 2015

Italien | Valpolicella
Dessertvin | Merlot, Corvina, Corvivone, Rondinella
Normalpris kr. 279,95 | Set til kr. 249,-
★★★★★ | 93 Pts. | Andrup Vin

Når du kigger druesorterne igennem, der bliver brugt til denne Recioto, så vil du – hvis du er glad for Amarone – studse over, at der er er mange gengangere. Vi er i samme område, som Amarone-vinene bliver lavet i, og derfor er der god grund til at kalde dette for dessertvinenes udgave af Amarone. Alkoholprocenten er mere behersket end i de fleste Amarone-vine, og så er der ellers skruet godt op for sødmen, selvom krydderierne og den store vinøse fylde stadig er i top. Fornemmelsen af en mørk, cremet og lækkert balanceret vin, der egner sig til mange forskellige desserter.   er dessertvinenes udgave af en Amarone. Ikke bare i forhold til kvalitet og intensitet, men også både geografisk og i forhold til hvilke druer, der bliver anvendt. Dermed er Recioto noget af det bedste, når det kommer til italiensk dessertvin, og Corte Cavedini viser stilen frem fra en af de bedste sider med denne 2015-årgang. Sammenlignet med andre dessertvine, så er det vinøst på en helt anden måde, hvor det er mørkt, modent og lækkert på en frugtagtig og rødvinspræget måde. Alkoholprocenten er på 14,5, og den er med til at give de sødmefulde flader et godt modspil.