Der var engang, hvor Barbera ikke nødvendigvis var en drue, man skiltede med. Den var måske lidt for simpel og ikke helt så glorværdig, som naboernes fine Nebbiolo-druer.
Heldigvis er det ikke længere sådan, når man besøger Piemonte og ser stoltheden i vinbøndernes øjne. For selvom Nebbiolo stadig er kongen, så er der kommet en helt anden accept af de øvrige druer, der dyrkes i det nordvest-italienske område, og Barbera kan velsagtens prale af at være på andenpladsen i hierarkiet nu.
Barbera er en drue, som er meget forskellig alt efter, hvor og hvordan den dyrkes. Måske er det derfor, at den har haft et broget ry tidligere, for det var nemmere at justere dens smag alt efter, hvordan moden og folkestemningen bølgede fra tid til anden.
I dag ses det som noget, der giver et stort potentiale, og uanset om du mest er til en rødvin, der skal lagre længe i kælderen, eller om du hellere vil have én, der er drikkemoden i en ung alder, så kan du finde det på denne druesort.
Generelt er Barbera dog langt mere fyldig i både aroma, smag og farve, end den mægtige Nebbiolo, der bruges til bl.a. Barolo-vinene. Derfor fremstår Barbera også langt mere tilgængelig – og man kunne sige usnobbet.
Barbera har sin hjemmebane i Asti og Alba-områderne, og mens Barbera d’Alba oftest er langtidsholdbar og tåler lang tid i kælderen, inden den er helt i skabet, så kan Barbera d’Asti bedre gå direkte i skabet og folde sin charme ud i en yngre alder. Barbera-vinene fra Monferrato er oftest de mest tilgængelige og jordnære, men det kan variere.
Smagsmæssigt har Barbera generelt en hel del syre. For at ramme dem, der gerne vil have en let drikkelig Barbera, kan vinbonden håbe på en varm vækstperiode og høste druerne sent. På den måde vil de blive mere behagelige fra begyndelsen.
Her er vinderne af vores seneste Barbera-test i marts 2021:
BEDST UNDER 150,-:
Beni di Batasiolo, Sovrana 2018 |
Normalpris 139,75 – Set til 100,- hos Skjold Burne |
5/6 Stjerner – 93 Point |
Læs anmeldelse her
BEDST OVER 150,-:
Elio Grasso Vigna Martina 2014 |
Normalpris 249,- – set til 210,- hos Jysk Vin |
5/6 Stjerner – 95 Point |
Læs anmeldelse her
BEDST TIL PRISEN
Roberto Sarotto Superiore |
Normalpris 99,- – set til 299,- for 6 stk. i Irma |
5/6 stjerner – 90 Point
Læs anmeldelse her
Se alle vores anmeldelser af Barbera-vine her