Barbera med modne frugtnuancer

La Ca’ Nova Barbera d’Alba 2018

Italien | Piemonte
Rødvin | Barbera
Normalpris kr. 96,-
★★★★★ | 88 Pts. | Italux

Barbera-druens friskhed betyder ofte, at man fornemmer hindbær i duften. Men her er det altså snarere jordbær, der trænger sig på – endda ret massivt. La Ca’ Nova har lavet en Barbera med masser af frugtdybde, og som er lidt blødere end flertallet af Barberaer. Det kan man mene om, hvad man vil, for på den ene side betyder det, at jeg savner den friske og lette fornemmelse. Omvendt er jeg også ret begejstret for det, denne vin kan i stedet. For her er lidt mere sødme, lidt flere krydderier – men det er stadig enormt balanceret og veldrejet. Jeg kan faktisk rigtig godt lide den.