Sprød friskhed og dyb bund

Hika 2019

Spanien | Baskerlandet, Getariako Txakolina
Hvidvin | Hondarrabi Zuri
Normalpris kr. 71,-
★★★★★ | 91 Pts. | Import

I min verden skal friskhed helst have lov at gå hele linen ud. Alligevel findes der i ny og næ en vin, der kan imponere mig ved at være frisk og sprød, samtidig med at den har dybde og præg af lagring. Denne Hika har lagret i seks måneder ‘sur lie’, og det er en måde at sikre, at smagen bliver ekstra markant og afrundet, fordi det vil sige, at vinen ligger på sine egne rester fra gæringen. Her fungerer det imidlertid rigtig flot, fordi den friske syre og de små bobler stadig giver en lækker friskhed, mens den dybe bund giver rundhed og en behagelig og imødekommende stil.