Bastant Bizkaiko-basker

Bodegas Berroja Aguirrebeko 2019

Spanien | Baskerlandet, Bizkaiko Txakolina
Hvidvin | Hondarrabi Zuri
Normalpris kr. ukendt
83 Pts. | Import

Baskerlandet er i sig selv en ganske lille størrelse – og vinproduktionen er endnu mindre. Alligevel er der enorme forskelle mellem de tre Txakolina-områder Arabako, Bizkaiko og Getariako. Her er vi i det, men nærmest kan kalde ‘det mellemste’ af områderne – både geografisk og smagsmæssigt. For Txakolierne her har ikke helt den samme syre som i Getariako-området, og de har ikke helt den samme dybde og kompleksitet som i Arabako. Alligevel er denne Aguirrebeko en vin med en meget strict og stram karakter, der måske bliver for brysk til de danske smagsløg. For mens Getariako-vinene gerne bobler en smule, så er denne ganske stille i sin statur, og derfor bliver den stramme stil en smule mere bastant, end jeg er vild med.