Fortryllende baskisk dessertvin

UYDI

Spanien | Baskerlandet, Getariako Txakolina
Dessertvin | Hondarrabi Zuri
Normalpris kr. 219,-
★★★★★  | 95 Pts. | Vin fra Spanien

Den bedste måde at sammenligne denne vin med andre, er ved at nævne senthøstede Riesling-vine, for balancen mellem syre og sødme er sammenlignelig. Alligevel er dette noget helt andet og ganske unikt, for UYDI, der er senthøstet Hondarrabi Zuri, har en langt mere markant syre. Høstet i november har druerne fået lov at modne til bristepunktet, så der er kommet endnu mere frugtsukker i dem, og den sammensætning giver en ufatteligt elegant og vidunderlig balance. Den er lagret 12 måneder sur lie (altså på egne gær-rester) og har opnået en alkoholprocent mellem 12 og 13. Det er blidt, blødt, meget frugtigt og friskt – og stadig med en sødme, der måske ikke er helt nok til en sød marengs-kage med sukker-topping, men som ikke desto mindre kan gå rigtig godt i spænd med mange andre desserter. For mig kan den sagtens udgøre hele desserten – eller den lille aperitif – alene, for den smager fortryllende lækkert.