Cape Maidens Chardonnay 2020
Sydafrika | Western Cape
Hvidvin | Chardonnay
Normalpris kr. 58,-
★★★★★★ | 77 Pts | AMKA
Det er en lidt løjerlig og skinger stil, jeg finder i denne Chardonnay fra det sydafrikanske Western Cape-område. Den er helt frisk – nærmest fra vinstokken – men der er ikke meget, der taler for, at den skulle blive bedre med tiden. Den har meget præg af citrusskal, og det giver en bitterhed, der niver lidt mere, end hvad jeg bryder mig om. Frugtelementerne er diskrete og tilbagetrukne, og det betyder, at bitterheden får ekstra meget plads i det samlede billede, og det bliver altså ikke lige min forårs- eller sommerfavorit.