Tabiso Smooth Red Blend 2020
Sydafrika | Western Cape
Rødvin | Blend
Normalpris kr. 159,95 for 3 liter BiB
★★★★★★ | 77 Pts. | AMKA
Jeg har ikke nødvendigvis noget imod Bag in Box-vine. Selvfølgelig er det sjovest at have vinen på en flaske, men der er i visse sammenhænge meget praktisk fornuft i papkartonen. Mit største problem er, at det ofte er vine af en ret beskeden kvalitet, der smides i en papkarton, og det kommer også til udtryk i denne Tabiso Smooth Blend. En vin, der er designet til den allerbredeste og mest gennemsnitlige smag, og som få mennesker kan sige, at de ikke kan lide. Til gengæld er der endnu færre, der vil huske den som en god vin, for det er en blød metervare på midten af landevejen, hvor nuancerne flyder sammen og ikke rigtig gør sig bemærket.