Rhone-blend stritter i mange retninger

Domaine Alary 2018

Frankrig | Rhone, Cairanne
Rødvin | Grenache, Syrah, Carignan, Mourvedre
Normalpris kr. 129,- | Set til kr. 115,-
★★★★★★ | 78 point | Jysk Vin

Nogle gange er det sært, som man kan have forskellig smag. Jeg smagte denne 2018’er fra Domaine Alary, og jeg brød mig faktisk ikke om den. Efterfølgende har jeg set, at internationale anmeldere lovpriser den, og det bekræfter mig i et par af de måder, jeg tilgår en anmeldelse på. For det første vil jeg ikke være forudindtaget – for det andet ønsker jeg ikke at save en vin midt over, fordi jeg ikke kan lide den – for andre kan sagtens have en anden smag. For mit vedkommende er det lidt for uafstemt i sit udtryk, og de mange nuancer er lidt for meget spredt fægtning. Det hænger sammen i en flok af mørke frugter og krydderier, men til min smag stritter det i lidt for mange retninger.