Brogede Bordeaux-bobler

Dulong Cremant de Bordeaux Brut

Frankrig | Bordeaux
Bobler | Cabernet Franc, Semillon
Normalpris kr. 124,95 | Set til kr. 349,- for 6 stk.
★★★★★★ | 82 Pts. | Irma

Når vi taler Cremant herhjemme i Danmark, så tænker de fleste nok på Cremant fra Alsace eller Bourgogne – eller måske endda fra Loire. Men Bordeaux er sjældent området, der stjæler alverdens opmærksomhed i denne kategori, og det bliver ikke denne Dulong, der ændrer på det for mit vedkommende. Den er lavet af Cabernet Franc og Semillon, hvilket naturligvis giver et meget anderledes præg end de nordlige Cremanter. Kuløren er stadig meget lys, og aromaen er markant og meget fyldig. Smagen er da også fyldig og med en mærkbar bund, der dog ikke kompromitterer den tørre kategori. For det er absolut i den tørre ende, og jeg kunne godt savne en smule mere balance, så den fyldige bund også fik lov at støtte om de tørre smagsnuancer. Og så ville jeg have været glad for en eftersmag, der ikke forsvandt helt så hurtigt, som det er tilfældet her.