Formidable Folie a Deux

Folie a Deux Chardonnay 2018

USA | Californien
Hvidvin | Chardonnay
Normalpris kr. 199,- | Set til kr. 180,-
★★★★★ | 93 Pts. | Holte Vinlager

Folie a Deux er lidt af en særling, når det kommer til californiske vine. For mens en klassisk californisk Zinfandel er pompøst pumpet med kraftfuld og sødmefuld frugtpower, så er Folie a Deux i en langt mere eftertænksom og nuanceret udgave. Og når det kommer til husets Chardonnay er oplevelsen den samme. Denne kan nemlig noget, som man ikke oplever ret mange steder i Californien, nemlig at kombinere den cremede og smøragtige fornemmelse med en smag, der er frisk, smuk og ren og med masser af fyldige lyse frugter med æble og pære som det mest fremtrædende. Eftersmagen er enormt lang og dejlig, og med denne vin beviser Folie a Deux, at Zinfandel-vinen ikke er et enkeltstående vidunder, men at de kan holde et næsten ligeså imponerende niveau, når det gælder Chardonnay.