Altanza Crianza 2017
Spanien | Rioja
Rødvin | Tempranillo
Normalpris kr. 99,- | Set til kr. 85,-
★★★★★★ | 85 Pts. | Jysk Vin
Man behøver ikke opfinde en dyb tallerken, hvis man allerede har en lille skål, der sagtens kan bruges til samme formål. Og her virker det nemlig ganske fornuftigt at køre Tempranillo-druerne igennem produktionssystemet til en vin, der smager ret klassisk. Derfor bliver det også et spørgsmål om vægtningen af ord, når jeg skal beslutte, om dette er en traditionel og klassisk Rioja – eller om den er støvet og gammeldags. I princippet er det to sider af samme sag, når vi taler Tempranillo med kant, temperament og et års fadlagring på delvist nye fade, der giver lidt ekstra robusthed i smagen. Med denne vin får du en Rioja, der gør alt det, du kan forvente – til en meget fornuftig pris. Det smager godt, og det er et sikkert kort, når du skal finde en vin, der rammer de fleste, og som kan håndtere det meste. Der er ikke de store wow-oplevelser undervejs, men det behøver man altså heller ikke altid.