Romain Duvernay Vacqueyras 2017
Frankrig | Rhone, Vacqueyras
Rødvin | Grenache, Syrah, Mourvedre
Normalpris kr. 149,95 | Set til kr. 129,-
★★★★★★ | 90 Pts. | Andrup Vin
Romain Duvernay kreerer rødvine i stort set alle afkroge af Rhone, og mens de bedste af hans vine er fremragende, så er de mindt interessante faktisk stadig ret gode. Det her er en dejlig Rhone-oplevelse, der passer fint til sin pris. For vi er i et prisleje, som de fleste kan acceptere at bevæge sig op på – om ikke andet så ved særlige anledninger. Og til den pris får man en vin, der er til at forstå, men som på trods af den beherskede kompleksitet stadig har en behagelig balance, der får de mørke frugter og modne indtryk til at spille fint sammen. Det er ret udmærket – men hold lige øje med de allerbedste vine fra Romain Duvernay – der behøver ikke være ret store pris-spring før du rammer noget, der virkelig imponerer.