Kraftfuldt kantet Cairanne

Romaine Duvernay Cairanne 2017

Frankrig | Rhone
Rødvin | Grenache, Syrah
Normalpris kr. 119,95 | Set til kr. 99,-
★★★★★★ | 85 Pts. | Andrup Vin

Her har vi en Rhone-vin, der hører til i den lidt friskere afdeling, hvor det ikke nødvendigvis er de modne frugter, der driver læsset. Men det er alligevel en kraftig og powerfuld vin, der spænder knytnæven med krydderier og mørke noter, der har en betragtelig fornemmelse af syre og en smule bitterhed. Jeg kunne godt tænke mig at smage den igen om et par år, når den er faldet endnu mere til ro – lige nu og her er det en vin med fint potentiale – men som kan virke en smule mere brysk og utilnærmelig end flertallet af ‘almindelige’ danske vinelskere vil nyde.