Bugsy-Noise fra Buxynoise

La Buxynoise 2018

Frankrig | Bourgogne
Rødvin | Pinot Noir
Normalpris kr. 159,95 | Set til kr. 119,95
★★★★★★ | 89 Points | Supervin

Du forestiller dig sikkert en let og saftig rødvin, når du køber en rød Bourgogne. Sådan er det nemlig ofte. Men denne La Buxynoise er en vin, der både kan og vil mere. Navnet skal sikkert udtales ‘La Byx-i-no-arhh’ – men det giver faktisk mening at dreje udtalen i engelsk retning, så det i stedet slutter på ‘noise’. For det er en rød Bourgogne, der gerne vil lave lidt larm i gaden med sin markante bund og dybe, røde Bourgogne-noter. Der er masser af bær, der fremstår lidt mere modne, end vi plejer at opleve fra Bourgogne, og den fint krydrede stil er med til at skabe endnu mere knald på sagerne. Det er ikke helt almindelig Bourgogne – men det smager altså ret godt.