Suveræn Syrah fra Duvernay

Romain Duvernay Crozes-Hermitage 2017

Frankrig | Rhone
Rødvin | Syrah
Normalpris kr. 179,95 | Set til kr. 149,-
★★★★★★ | 96 point | Andrup Vin

Når vi taler Rhone, så er Hermitage noget af det rigtig fine, du kan komme i nærheden af – med høje priser til følge. Som så mange andre steder kan du gøre en supergod vinhandel, hvis du forsøger dig med nogle af vinene, der ligger lige omkring de fineste områder. Her kan du fine billigere flasker, der har en betragteligt lavere gennemsnitskvalitet, men enkelte af dem kan have et skyhøjt niveau. Rundt om Hermitage ligger Crozes-Hermitage, og det er her, at Romain Duvernay har fundet druerne til denne forrygende Syrah-vin, der er så saftig og velkomponeret, at man næsten ikke kan få nok af den modne, frugtdrevne og vidunderligt krydrede vin. Det er høj klasse med en solid bund og lækkert sammensatte flader af frugt, friske urter og en blød syre, der fortsætter i den lange og betagende eftersmag. Det smager uanstændigt godt til prisen.