Chateau des Joualles 2016
Frankrig | Bordeaux
Rødvin | Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc
Normalpris kr. 100,-
★★★★★★ | 92 Pts. | Vestergaard Wines
Måske har du hørt vinkyndige tale om ‘højrebreds’- og ‘venstrebreds’-Bordeaux. Her taler man om bredderne på Gironde-floden, og som tommelfingerregel skal du gå efter højrebreds-Bordeaux, hvis du vil have en blød rødvin, der er nem at forholde sig til – og en venstrebreds-Bordeaux, hvis du vil have en vin med masser af lag, du kan gå på opdagelse i, mens du lystigt noterer i din lommebog og hiver dig i skægget eller permanent-krøllerne. Her er vi på højrebredden i en vin, der på flot vis understreger, hvor let det kan være at nyde en god Bordeaux. For her behøver du hverken have fipskæg eller permanent-krøller – du behøver end ikke tage en pæn skjorte og dine yndlingsseler på. For det her er Bordeaux, der går lige i hjemmesitterne med en charmerende og jordbunden stil, der samtidig holder en flot balance, der betyder, at det heller ikke bliver uinteressant. Jeg er ret vild med, at man kan få en ukompliceret Bordeaux, der trods alt emmer af kvalitet og kompetent håndværk – samtidig med at prisen kan holdes på en hundredekrone. Det er blidt og blødt – og går både til gryderetten og sofahyggen.